Lottosystem Danmark

Powerball lotto

Eurojackpot
EuroMillions Lotto Vindertal
Spil EuroMillions på nettet
spil Eurolotto online

Eurojackpot Regler

Gældende fra 19. januar 2017

* Information er taget fra Danske Spil hjemmesiden. Det er med forbehold for ændringer og kun udgivet til hjælp for vores gæster - Euromillions Lottosystem Danmark er på ingen måde ansvarlig for disse data.​

Eurojackpot arrangeres af Danske Lotteri Spil A/S i samarbejde med europæiske spilleselskaber. For tiden omfatter dette samarbejde:

  • Bremer Toto und Lotto GmbH
  • Deutsche Klassenlotterie Berlin
  • Land Brandenburg Lotto GmbH
  • Lotterie-Treuhandgesellschaft mbH Hessen
  • Lotterie-Treuhandgesellschaft mbH Thüringen
  • Lotto Hamburg GmbH
  • Lotto Rheinland-Pfalz GmbH
  • Lotto-Toto GmbH Sachsen-Anhalt
  • NordwestLotto Schleswig-Holstein GmbH & Co.KG
  • Organización Nacional de Ciegos de Españoles/ONCE (Spanien) Saarland-Sporttoto GmbHSächsische Lotto-GmbH
  • Staatliche Lotterieverwaltung in Bayern
  • Staatliche Toto-Lotto GmbH Baden-Württemberg
  • Toto-Lotto Niedersachsen GmbH
  • Verwaltungsgesellschaft Lotto und Toto in Mecklenburg-Vorpommern GmbH
  • Westdeutsche Lotterie GmbH & Co.OHG
  • Sisal S.p.A.(Italien)
  • Oy Veikkaus Ab (Finland)
  • AS Eesti Loto (Estland)
  • De Lotto (Holland)
  • Loterija Slovenije (Slovenien)
  • Norsk Tipping (Norge)
  • AB Svenska Spel (Sverige)
  • Islensk Getspá-Getraunir (Island)
  • Latvijas Loto (Letland)
  • Oliféja (Litauen)
  • Hrvatska Litrija d.o.o. (Kroatien)
  • Sazka Sazkova Kancelar a.s. (Tjekkiet)
  • Szerencsejatek Zrt. (Ungarn)
  • Tipos a.s. (Slovakiet)

Eurojackpot kan spilles i alle landene.

Disse regler gælder for Eurojackpot, som spilles i Danmark. Eurojackpot kan i Danmark (samt i Grønland og Færøerne) spilles hos autoriserede forhandlere eller via www.danskespil.dk.

  1. Eurojackpot er betegnelsen på et talspil, der går ud på at forudsige det rigtige lodtrækningsresultat, når der af 50 tal udtrækkes 5 (Hovedtal) og af 10 tal trækkes 2 (Stjernetal).
  2. Eurojackpot kan spilles hos Danske Lotteri Spils forhandlere via terminaler, der står i direkte elektronisk forbindelse med Danske Spil koncernens centrale IT-system. Endvidere kan Eurojackpot spilles på de måder, Danske Lotteri Spil til enhver tid anviser. Nærværende spilleregler gælder for Eurojackpot, uanset hvorledes spillet etableres, herunder spil etableret via hjemmesiden danskespil.dk. Det er en betingelse for deltagelse i spil via danskespil.dk, at spilleren tiltræder "Vilkår for Netspil" ("Netspilsvilkårene"), som findes på danskespil.dk. I nærværende spilleregler forstås ved "spil via www.danskespil.dk" alle former for etablering af spil, der kræver, at spilleren tiltræder netspilsvilkårene.

    De spilleregler, der gælder særligt for Eurojackpot etableret via danskespil.dk, vil være angivet med understreget tekst. Såfremt en spilleregel kun gælder for spil via forhandleren, vil dette fremgå af spillereglen.

    Oplysning om spilformer, spillevejledning, spiltidspunkter, spilstart og spilstop fås hos forhandleren eller via www.danskespil.dk. Oplysning om den enkelte forhandlers åbningstider fås hos forhandleren.
  3. Der kan når som helst foretages ændringer i eller gives supplerende bestemmelser til nærværende spilleregler. De til enhver tid gældende spilleregler fremgår af danskespil.dk og kan fås ved henvendelse til Kundecentret.
  4. Kun de Eurojackpot-rækker, der er registreret i Danske Spil koncernens centrale IT-system, deltager i spillet.

    Danske Lotteri Spil er ikke ansvarlig for eventuelle tab, som en forhandler måtte have påført en spiller ved ikke at iagttage de forskrifter, der gælder for modtagelse af spil og indskudsbeløb eller på anden måde.
  5. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er registreret på spillerens kvittering, og de oplysninger, der er registreret i Danske Spil koncernens centrale IT-system, er de registrerede oplysninger i det centrale IT-system gældende. Spillerens retstilling for så vidt angår eventuelle fejlagtige oplysninger til spilleren håndteres efter en vurdering af, om spilleren vidste eller burde vide, at de angivne oplysninger var fejlagtige.

Spillemyndigheden

6. Spillemyndigheden fører løbende kontrol med Danske Lotteri Spils administration af Eurojackpot.

Spillemåder

7. Eurojackpot kan etableres på følgende måder:

a) Den udfyldte kupon indlæses af forhandleren i terminalen. Ved etablering af Eurojackpot gennem Danske Lotteri Spils terminaler skal Danske Lotteri Spils officielle kuponer benyttes, jf. dog punkt 7 b).

b) Spilleren anmoder forhandleren om at få udskrevet et ønsket antal Eurojackpot-rækker valgt af terminalen ("LynEurojackpot").

c) I dele af dagligvarehandlen kan Eurojackpotspilles som LynEurojackpot direkte ved kasselinjen i forbindelse med det øvrige dagligvarekøb og vil fremgå af den udskrevne kassebon.

d) Som anpartsspil, der udelukkende kan spilles hos forhandlerne.

e) Via www.danskespil.dk.

Se endvidere spillevejledningen på bagsiden af kuponerne.

Eurojackpot-spillet

8. Eurojackpot-kuponen er angivet 4 rækker, som hver indeholder et felt med tallene fra 1 til og med 50 (Hovedtal) og et felt med tallene fra 1 til og med 10 (Stjernetal). Spilleren skal ved afkrydsning blandt tallene fra 1 til 50 og blandt tallene fra 1 til 10 markere, hvilke tal spilleren ønsker at spille. På danskespil.dk viser kuponen én række ad gangen. Hver række indeholder et felt med tallene fra 1 til og med 50 og et felt med tallene fra 1 til 10.

9. En række består af 5 tal, udvalgt blandt tallene fra 1 til 50 (Hovedtal) og 2 tal, udvalgt blandt tallene fra 1 til 10 (Stjernetal). Indskudsbeløbet pr. række fremgår af kuponen.

10. På Eurojackpot-kuponen kan der spilles matematisk system på feltet med tallene fra 1 til 50. Der kan kun spilles ét system pr. kupon.

Spilleuge

11. Eurojackpot kan spilles for én spilleuge ad gangen eller for flere efter hinanden følgende spilleuger efter Danske Lotteri Spils nærmere bestemmelser. Flerugersspil markeres ved afkrydsning på kuponen, ved at anmode forhandleren om et sådant spil eller ved markering på den elektroniske kupon ved spil via www.danskespil.dk. Anpartsspil, jf. punkt 7 d, kan dog kun etableres for en uge ad gangen.

12. Et Eurojackpot-spil gælder altid for den spilleuge, hvortil det er registreret i Danske Spil koncernens centrale IT-system. Den spilleuge, hvori spillet deltager, angives på kvitteringen, jf. punkt 13. Flerugers Eurojackpot gælder altid fortløbende fra og med den spilleuge, hvortil det er registreret. De spilleuger, hvori flerugersspillet deltager, fremgår af kvitteringen.

Kvitteringen

13. Ved etableringen af spillet udskrives der en kvittering, der indeholder samtlige oplysninger til entydig identifikation af det indgåede spil. Kvitteringen er et ihændehaverbevis. Ved spil via www.danskespil.dk registreres spillet i Danske Spil koncernens centrale IT-system, når spilleren har bekræftet spillet, og kvitteringen for spillet vises på skærmen. En udskrift af den elektroniske kvittering er ikke et ihændehaverbevis. Spillet registreres i stedet direkte i Danske Spil koncernens centrale IT-system som tilhørende den pågældende registrerede spiller.

14. Spilleren skal ved modtagelse af kvitteringen kontrollere, at kvitteringens oplysninger svarer til det ønskede spil, samt at kvitteringen i øvrigt ikke bærer præg af, at der er sket fejl ved ekspeditionen. Hverken Danske Lotteri Spil eller forhandleren kan holdes ansvarlige for eventuelle uoverensstemmelser. Danske Lotteri Spil kan desuden ikke holdes ansvarlig for eventuelt misbrug i relation til spillerens offentliggørelse af spilkvitteringen på f.eks. Facebook eller andre medier.

Ved spil via www.danskespil.dk skal spilleren kontrollere den elektroniske kupon, inden spillet bekræftes.

Annullering af spil

15. Hvis en spiller ønsker at annullere spillet, skal det ske straks og senest 5 minutter efter, kvitteringen er udskrevet, og hos den forhandler, hvor spillet blev etableret.

Retten til annullering bortfalder dog, hvis forretningen eller terminalen er lukket, eller hvis spillet er lukket for annullering. Kvitteringen for det spil, der skal annulleres, skal afleveres til forhandleren. Anpartsspil kan ikke annulleres.

Ved spil via www.danskespil.dk kan spilleren ikke annullere spillet, når spilleren har bekræftet spillet.

Trækningen

16. Trækningen foretages af ét af de deltagende landes selskaber. Trækningen sker under opsyn af en offentlig tilsynsførende myndighed.

17. Trækningsrækkefølgen er altid:

  • For tallene 1 til 50 (Hovedtrækning): 1. Hovedtal, 2. Hovedtal, 3. Hovedtal, 4. Hovedtal, og 5. Hovedtal.
  • For tallene 1 til 10 (Stjernetrækning): 1. Stjernetal og 2. Stjernetal.

Øvrige regler for trækningen er fastlagt i en instruks udarbejdet af de deltagende selskaber.

18. Trækningsresultatet er først gyldigt, når den tilsynsførende myndighed i det land, hvor trækningen foretages, har godkendt resultatet. Det officielle og endelige trækningsresultat protokolleres hos det selskab, som foranstalter trækningen. Det er alene det i protokollen registrerede, som er afgørende for trækningens resultat.

19. Trækningen foretages i den form, som er aftalt mellem selskaberne.

20. Trækningen foretages om fredagen i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 24, med mindre andet bestemmes af de arrangerende selskaber.

21. Hvis det på grund af strejke eller anden force majeure, kommunikationsproblemer, datatransmissionsproblemer m.v. ikke er muligt at gennemføre Eurojackpot-spillet under overholdelse af de normale sikkerhedsforanstaltninger, bestemmer de arrangerende selskaber, om spillet alligevel skal gennemføres, eventuelt på national basis eller på almindelig fælles basis, men uden deltagelse af alle lande, eller om spillet skal annulleres. Hvis spillet annulleres, kan spillerne enten få udbetalt erlagt indskudsbeløb eller efter Danske Lotteri Spils nærmere anvisning mod aflevering af kvitteringen benytte det erlagte indskudsbeløb som hel eller delvis betaling i en senere spilleuge.

Gevinstberegning

22. I overensstemmelse med bekendtgørelse om tilbagebetalingsprocenter m.v. anvendes mindst 45 % af den samlede indskudssum til gevinster (den samlede gevinstsum).

Den samlede gevinstsum i alle deltagende lande fordeles i 12 præmiepuljer med:

  • 36 % som 1. præmie til rækker som indeholder 5 rigtige Hovedtal + 2 rigtige Stjernetal.
  • 8,5 % som 2. præmie til rækker som indeholder 5 rigtige Hovedtal + 1 rigtigt Stjernetal.
  • 3% som 3. præmie til rækker som indeholder 5 rigtige Hovedtal.
  • 1 % som 4. præmie til rækker som indeholder 4 rigtige Hovedtal + 2 rigtige Stjernetal.
  • 0,9 % som 5. præmie til rækker som indeholder 4 rigtige Hovedtal + 1 rigtigt Stjernetal.
  • 0,7 % som 6. præmie til rækker som indeholder 4 rigtige Hovedtal.
  • 0,6 % som 7. præmie til rækker som indeholder 3 rigtige Hovedtal + 2 rigtige Stjernetal.
  • 3,1 % som 8. præmie til rækker som indeholder 2 rigtige Hovedtal + 2 rigtigt Stjernetal.
  • 3 % som 9. præmie til rækker som indeholder 3 rigtige Hovedtal + 1 rigtigt Stjernetal.
  • 7,8 % som 11. præmie til rækker som indeholder 1 rigtigt Hovedtal + 2 rigtige Stjernetal.
  • 19,1 % som 12. præmie til rækker som indeholder 2 rigtige Hovedtal + 1 rigtigt Stjernetal.

De resterende 12 % går til en opsparingspulje, der sikrer at 1. præmiepuljen aldrig kommer under 10 millioner Euro (før gevinstafgift).

På den enkelte række kan kun vindes én præmie.

Alle præmier beregnes i Euro.

  • For præmier op til 1 million Euro (før gevinstafgift) afregnes til kurs 7,50 kr. per Euro.
  • For præmier over 1 million Euro (før gevinstafgift) afregnes til dagskurs.

23. Findes der i en trækning ingen rækker med 5+2 rigtige vindertal i nogen af de deltagende lande, overføres førstepræmiepuljen til den følgende spilleuges 1. præmiepulje. Findes der i en trækning ingen rækker med 5+1 rigtige vindertal i nogen af de deltagende lande, overføres 2. præmiepuljen til den følgende spilleuges 2. præmiepulje. Dette princip gælder ligeledes for de øvrige præmiegrupper.

  • Hvis 1.præmiepuljen når en størrelse på 90 millioner Euro (før gevinstafgift) overføres det overskydende beløb til 2.præmiepuljen uanset om der er vindere eller ej af 2.præmiepuljen.
  • Hvis 2.præmiepuljen når en størrelse på 90 millioner Euro (før gevinstafgift) overføres det overskydende beløb til den næste lavere præmiepulje, der har mindst en vinder i den pågældende trækning.

24. Fra den i punkt 22 angivne fordeling af gevinstsummen imellem de 12 præmiepuljer gælder følgende undtagelse:

a) Såfremt gevinsterne i en højere præmiepulje bliver mindre end i en lavere pulje, slås puljerne sammen, og beløbet deles ligeligt mellem vinderne i disse puljer.

25. Alle valutaomregnede gevinster afrundes inden udbetalingen, og efter eventuelt fradrag af gevinstafgift (jf. punkt 27), nedad til nærmeste hele kronebeløb. De pågældende ørebeløb henføres til en speciel ørefond for Eurojackpot. Midlerne i ørefonden anvendes til udbetaling af eventuelle gevinster, som godkendes efter klage, samt efter Danske Lotteri Spils nærmere bestemmelser i hvert enkelt tilfælde til f.eks. supplering af en eller flere præmiepuljer i en spilleuge, til bortlodning mellem gevinstgivende kvitteringer/rækker eller ved foranstaltning af en ekstra trækning.

26. Danske Lotteri Spil udarbejder for hver trækning en gevinstoversigt med oplysninger om udtrukne tal, antallet af gevinster samt oplysninger om præmiestørrelser m.v. Gevinster på 200.000 euro (ca. 1.500.000 kr.) og derover kan ændres i indtil tre uger regnet fra trækningsdagen som følge af medhold i klage, uanset i hvilket af de deltagende lande en sådan klage godkendes.

Spilafgift

27. Danske Lotteri Spil beregner og afregner spilafgiften i henhold til gældende herom. Spillernes gevinster er fritaget for indkomstskat.

Gevinstudbetaling

28. Reglerne for gevinstudbetaling ved spil via Danske Lotteri Spils terminaler fremgår af nærværende punkt samt punkterne 29-37. Ved spil via www.danskespil.dk tilføres gevinsterne automatisk spillerens netspilskonto. Endvidere gælder de regler for gevinstudbetaling, der fremgår af netspilsvilkårene.

Danske Lotteri Spil fastsætter tidspunktet for, hvornår gevinstudbetaling kan finde sted. Oplysning herom fås hos forhandleren eller via www.danskespil.dk.

29. Ved spil via Danske Lotteri Spils terminaler påhviler det spilleren, der er i besiddelse af en gevinstgivende kvittering - uanset udbetalingsmåden - at sikre sig, at gevinsten kommer til udbetaling. Dette kan ske ved henvendelse til en forhandler. Forhandleren indlæser kvitteringen i terminalen. Når kvitteringen er indlæst, registreres gevinsten som udbetalt i Danske Spil koncernens centrale IT-system, og kvitteringen er dermed ikke længere gevinstbærende.

Såfremt kvitteringen viser sig ikke at indeholde gevinst, har spilleren krav på at få terminalens udskrift herom udleveret.

30. Hvis den samlede gevinst på en kvittering er:

a) mindre end 2.000 kr., udskrives en gevinstbon, og forhandleren udbetaler gevinsten til spilleren. Forhandleren beholder kvitteringen som dokumentation for udbetalingen.

b) 2.000 kr. og op til 10.000 kr., kan forhandleren vælge at gøre som beskrevet under punkt 30 a). Forhandleren kan imidlertid også henvise spilleren til et pengeinstitut eller anden pengeformidler, med hvilken Danske Lotteri Spil har en aftale om udbetaling af gevinster.

c) 10.000 kr. og derover, henviser forhandleren altid spilleren til et pengeinstitut eller anden pengeformidler, med hvilken Danske Lotteri Spil har en aftale om udbetaling af gevinster.

31. Pengeinstituttet eller pengeformidleren udbetaler umiddelbart gevinster på op til 1.500.000 kr. Er gevinstbeløbet på 1.500.000 kr. eller derover, foretages udbetalingen af Danske Lotteri Spil. Af hensyn til eventuelle klager vil gevinster på 1.500.000 kr. og derover dog først blive udbetalt mellem tre og fire uger efter trækningsdagen.

Når spilleren henvises til et pengeinstitut eller anden pengeformidler i henhold til punkt 30 b) eller 30 c), udskriver forhandleren et gevinstbevis, der udleveres til vinderen sammen med den annullerede kvittering. Gevinstbeviset er et ihændehaverbevis, som sammen med kvitteringen skal benyttes ved gevinstudbetalingen.

Såfremt udbetalingen sker hos forhandleren, er denne berettiget til at kræve kvittering for modtagelse af beløbet. Sker udbetaling gennem et pengeinstitut eller anden pengeformidler, er denne endvidere berettiget til at kræve forevisning af gyldig billedlegitimation i henhold til pengeinstituttets eller pengeformidlerens almindelige regler herom.

32. Kopi, fotokopi, telefax og lignende af kvittering eller gevinstbevis kan ikke anvendes ved gevinstudbetaling. Forsøg herpå vil efter omstændighederne blive anmeldt til politiet.

33. Danske Lotteri Spil er aldrig pligtig til udbetaling af gevinst, såfremt en kvittering er bortkommet, tabt eller på anden måde gået til. Danske Lotteri Spil er ligeledes aldrig pligtig til udbetaling af gevinst, hvis oplysningerne på kvitteringen ikke entydigt kan identificeres i Danske Spil koncernens centrale IT-system, f.eks. fordi kvitteringen er ødelagt eller forsøgt ændret. Forsøg på at ændre en kvittering vil efter omstændighederne blive anmeldt til politiet.

34. De ovennævnte beløbsgrænser kan, for den enkelte eller for alle forhandlere, til enhver tid og uden varsel ændres af Danske Lotteri Spil.

35. Bliver Danske Lotteri Spil klar over, at der udbetales gevinster på et forkert grundlag, f.eks. som følge af en klage i henhold til punkt 40, kan Danske Lotteri Spil suspendere gevinstudbetalingen. Gevinstudbetalingen genoptages, når sagen er undersøgt og eventuelt berigtiget.

36. Danske Lotteri Spil har indført et spilkort, der giver mulighed for, at eventuelle gevinster overføres til en af spilleren valgt konto i et pengeinstitut. Der er fastsat særlige regler for denne udbetalingsmåde, og disse regler er et supplement til nærværende spilleregler. Spilkortet kan ikke anvendes ved anpartsspil.

37. Gevinster udbetales med frigørende virkning for Danske Lotteri Spil til den, som er i besiddelse af gyldig kvittering eller gevinstbevis, jf. dog punkt 38. Den, der udbetaler gevinsten, er ikke forpligtet til at kontrollere, om der er overensstemmelse mellem eventuelt anført navn og adresse på kvitteringen/gevinstbeviset og navn og adresse på den person, der indløser kvitteringen/gevinstbeviset.Der tillægges ikke renter til gevinstbeløb, uanset gevinstudbetaling i henhold til nærværende regler, eller på grund af vinderens egne forhold, ikke sker straks.

Spærring

38. Danske Lotteri Spil er berettiget til at spærre for udbetaling af en gevinst til ihændehaveren af en kvittering/et gevinstbevis, hvis der sker indsigelse over for Danske Lotteri Spil herimod, eller hvis Danske Lotteri Spil konstaterer andre uregelmæssigheder. Spærringen kan som udgangspunkt opretholdes i indtil en måned efter trækningsdagen. Perioden kan dog forlænges af Danske Lotteri Spil.

Hvis ejerforholdet vedrørende spillet/kvitteringen ikke er dokumenteret, eller hvis der ikke er foretaget konkrete handlinger med henblik på en afklaring af ejerforholdet, inden spærringsperioden udløber, er Danske Lotteri Spil berettiget til at udbetale gevinsten til ihændehaveren af kvitteringen/gevinstbeviset.

Forældelse

39. Ved spil købt via en forhandler, og hvor gevinsten er mindre end 200 kr. pr. kvittering, skal spil­leren henvende sig til forhandleren for udbetaling senest 90 dage efter trækningsdagen. Hvor gevinsten er 200 kr. og der­over pr. kvittering skal henvendelse ske til forhandleren senest et år efter trækningsdagen. Et gevinstbevis skal præ­senteres til udbe­taling i et pengeinstitut senest et år ef­ter trækningsdagen. Ved spil købt via www.danskespil.dk skal spilleren uanset gevinststørrelse henvende sig til Danske Lotteri Spil senest 3 år efter trækningsdagen. Overskrides ovennævnte frister, fortabes retten til gevinst.

Klagevejledning

40. Såfremt en spiller ønsker at klage over spillet, kan spilleren klage til Danske Lotteri Spil. Klager vedrørende gevinster på beløb under 200 kr. skal være Danske Lotteri Spil i hænde senest 90 dage efter trækningsdagen. Klager vedrørende gevinstbeløb på 200 kr. eller derover skal være Danske Lotteri Spil i hænde senest et år efter trækningsdagen. En klage skal indeholde information om spillerens identitet samt begrundelse for det påklagede forhold, idet klagen ellers kan afvises. Klagen behandles hurtigst muligt. Er klagen ikke afgjort inden for 14 dage, vil spilleren blive informeret om, hvornår spilleren kan forvente en afgørelse i sagen.

En klage over spil købt hos Danske Lotteri Spil kan altid indgives til:

  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
    Carl Jacobsens Vej 35
    2500 Valbyeller

Offentliggørelse

41. Danske Lotteri Spil har ret til at offentliggøre oplysninger om navn og adresse på de forhandlere, der har solgt de vindende kvitteringer, samt oplysninger om, hvornår kvitteringerne er solgt.

Danske Lotteri Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby
Kundecenter tlf. 36 72 80 80
www.danskespil.dk

Mer om Euro Jackpot lotteriet:


Share This:

Comments are closed.

footer